Dorthes dagbog

Dorthes dagbog

Her kan du følge kursist på “1 års sang og stemmeforløbet”, Dorthe Puggards, oplevelser og sangudvikling igennem et helt år 2010/2011.
Dorthe er til dagligt jordemoder, og hun deler sine tanker, glæder og udfordringer med os alle her på siden, uredigeret og ucensureret.

God fornøjelse

FORORD:
“Til dig der sidder hjemme i sofaen og læser med, vil jeg sige, hvis du har bare den mindste følelse af nysgerrighed, lyst og mod på at tage afsted til Gittes sang og stemmetræning -SÅ GØR DET!
Grib chancen når den er der! Jeg sad selv for et år siden og tænkte, jeg vil gerne, har brug for det MEN har jeg råd? Kan jeg? Hvad kommer der til at ske…? Bla bla bla og én ting er sikkert -
DU KAN IKKE REGNE DET UD!
Så du er nødt til at tage kroppen med derhen og se hvad der sker - og jeg lover dig det bliver vildt – men også så trygt og fantastisk som du IKKE kan tænke dig til!
Jeg er blevet afhængig! Og jeg havde heller ikke råd, eller tid eller overskud - men jeg gjorde det – for havde ikke hverken tid eller råd til at lade være!
Det er den bedste gave jeg nogensinde har givet mig selv!” Dorthe 2011

DAGBOG OVER 2010/2011

EFTER 10. GANG, maj
Vel hjemme den mest fantastiske aften med Gitte & co.
Jeg begriber ikke at dette var anden sidste gang -og havde følelsen af, at ingen af os rigtigt var klar til at gå hjem efter de mest fortryllende timer on stage!
Jeg gik derfra en time efter endt ‘træning’, for vi kunne ikke rigtigt slippe hinanden.
Havde i hvert fald følelsen af, jeg har slet ikke lyst til at slippe disse fantastiske mennesker NU!
Jeg har lige mærket hver eneste én så tydeligt og rent på scenen, og nu skal jeg så bare sætte mig ud i min bil og køre hjem…
Uh der var langt til Lolland, men omvendt så er turen bare sådan en god måde at ‘lande’ på og fordøje alle de indtryk der nu en gang var kommet denne dejlige aften.
Vi startede aftenen med improvisation - meget grænseoverskridende for os alle oplevede jeg - og meget SATSET og modigt at synge piv falsk og ude af takt gennem en hel sang – men også vildt fedt, at turde gå derud…
Senere skulle vi så hver især indtage scenen med det der var OS – all alone on stage, men lidt let belysning, en mikrofon, en holder og så ellers bare MIG,min stemme og det der nu engang VAR og kom…
For uhh, kunne jeg nu huske teksten? Og hvordan ville det komme ud mit budskab med Tracy Chapmn sangen “At this point in my life”?!
Og eftersom min stemme var lidt lettere rusten efter megen sang – både øvelserne hjemme til denne aftens træning – men bestemt også til fest og sjov i byen - hvor alle teknikker ligesom gled lidt i baggrunden som alkoholen satte ind – så havde jeg det lidt som om
et helt register var faldet ud – og atter skulle generobres…
Men heldigvis synger TRacy jo heller ikke just sopran - og havde god ro i at være temmelig bekendt med tekst og melodi – for vi skulle jo stå der hver især helt alene UDEN klaveret at støtte os til!
Kun rytmen indeni!!
Og lige på vejen op ad trappen kunne jeg da godt mærke, det bestemt ikke skulle gå efter HEARTBEAT…
Fandt dog god ro i at stå der – helt stille på mine bare fødder (godt grounded) og kigge på disse kære mennesker som jeg mange mandage har kigget på udfolde sig også – og det gav så god tryghed at vide, at de ville mig det aller bedste!
Jeg sang – og nød det, selvom det kludrede lidt med teksten – så var det SÅ fantastisk at TURDE!

Og som det er med GItte - er én gang hver IKKE nok – så efter at vi alle havde været igennem, tog vi lige en tur til med samme sang bare efter at have fået ‘on stage’ instrukser af Gitte – små fif og gode ideer til at indtage scenen!!

TAK til DIG, ja jer alle hver især for at give mig så meget – og for at turde indtage scenen med dig!
Det var så smukt, rørende og gennemgribende fantastisk at se alles udvikling gennem det sidste år!
Jeg er jer alle dybt taknemmelige for at være på denne rejse med jer!
Og til Gitte, TAK for du gør det du gør – skaber så fine rammer og et helt igennem trygt rum for os at udfolde vores stemmer i, det er helt ufatteligt unikt!
Ser frem til næste gang – ingen træning denne måned - bare en måned til at være og gøre det vi vil - for så at skulle slutte næste gang - spændende hvad Gitte har i ærmet!

INDEN 10. GANG. maj 2011
Endnu en måned kom og gik, begriber ikke hvor tiden bliver af!
Jeg tror måske jeg er startet ‘bagvendt op’ med træningen,
for startede med at finde min egen sang, oversætte den, placere den,
føle den og synge den til én udvalgt – for at finde den rette følelse…
Og det er der så gået rigtig meget tid med!
For først – hvilken sang skulle jeg vælge, dernæst hvorfor den og
til sidst at finde den rette følelse frem!
Men når alt kommer til alt, så måtte jeg bare følge fornemmelsen og
snuppe den der blev ved med at komme til mig!
Og den giver GOD mening i mit liv lige nu – bare teksten -
‘AT THIS POINT IN MY LIFE’, siger det hele.
Så jeg vil glæde mig til at synge den for de andre senere og
er spændt på at se hvad der sker?!

Den anden sang har været sværere at komme igang med,
primært fordi jeg også synes jeg skulle huske at øve på de
andre sange til forårs solo sang holdet.
Ja, jeg er blevet lidt fanget af alt det syngeri og at skubbe
mig selv ud på gyngende grund, at jeg også går på et af
Gittes andre sang hold! – Ofte siger folk, er det ikke lidt meget?!
Tjo, det er det måske nok – men DET GØR MIG GLAD -
helt ind i hjertet -
og jeg kan mærke at det hjælper mig hurtigt frem
i så mange andre steder af mit liv,
at jeg ikke vil undvære et eneste minut af det!

Men tilbage til improvisationen, så er det godt nok
græneoverskridende at synge hist og pist fremfor at synge
som man kender det – efter melodien og på slaget -
men også lidt sjovt at forsøge sig med!
Så øver videre og må synge hele vejen til Kbh i aften,
for at fange den eller…?! – men sjovt er det!
Måneden har været virkelig givende på mange måder -
jeg har fået mig et hjem – et alt andet end færdigt et,
men jeg har fået et sted at være mig, i de smukkeste rammer -
skov, marker, idyl og god energi, hvilket giver mig så meget ro
og overskud til atter at lande i livet! Her er der plads og rum
til at skråle for fuld udblæsning og danse glad rundt -
og det giver mig så meget mening!
Tosset ja måske, men fri, lettet og så taknemmelig for at
være i mit liv og elske alle aspekterne af det!

__________________________________________________________________________________________________________________________
EFTER 9. GANG, april 2011
Vel hjemme efter den dejligste aften i det
mest vidunderlige selskab!
TAK til jer hver især for netop at være DIG!
En aften hvor vi lærte hinanden bedre at kende,
hvor vi improviserede,
brummede, sang og bare VAR!
Det blev så meget andet end jeg havde frygtet,
og hvor er det bare bekræftende gang på gang,
at blive mindet om, at FRYGT på ingen måde flytter mennesker!
Men at man igennem kærlighed, ærlighed og
mod kan komme mile vidt!
Jeg kom med alt det der var mig – følelserne uden på tøjet,
men dog med et smil på læben af stolthed
over at være taget afsted!
Det var bare så rigtigt at være sammen med disse mennesker,
møde dem i deres liv og dele hinanden med hinanden!
Jeg oplever den fineste energi og goodwill os alle i blandt at det er
lidt svært at begribe at denne rejse snart ender – i denne konstellation!
Vi har kun to gange tilbage – men så er der så mange andre
åbne døre i Gittes sang univers at gå igennem!
Jeg takker for en helt igennem fantastisk aften
trygt guidet af Gitte og med god støtte fra
resten af holdet!
Ser frem til denne måneds træning -af intet mindre end to sange -
en efter eget valg! – Èn af Gittes til improvisation!
Spændende og udfordrende tid jeg går i møde,
ser dog endnu engang frem til rejsen!

INDEN 9.GANG, april 2011
Livet er en underlig størrelse og ligesom jeg troede,
jeg var med på vognen, finder jeg atter mig selv hænge
med kun et let greb og slæbende efter, forsøger atter at springe på -
eller i det mindste at finde fodfæste…
Sådan synes min sidste måned at have været.
Jeg har absolut INTET øvet! Tiden, roen, pladsen og
JEG har ikke lige været der!
De fleste gange ville jeg have downloaded musikken og i det
mindste have hørt den, men denne måned har været anderledes -
jeg har slet ikke engang kigget på materialet!
For sagen er den, at jeg er gået fra min kæreste gennem de
forgangne år og selvom det muligvis har været en proces i opløb,
så er det en helt anden proces at være i nu -
for nu er tankerne blevet til handling og jeg er nu uden bolig og mand -
og det kan da føles en smule håbløst og trist, at det er sådan det er!
Omvendt, så er det min beslutning og jeg ved det nok skal blive godt
igen ude på den anden side – eller oppe i dalen, fremfor her i dybet.
Jeg pakkede i denne weekend mit liv i flyttekasser, oplevede følelsen
af endnu en drøm der brast og dagen i dag inden sang, er ingen fest dag!
Hvor meget mening jeg VED det giver en dag ude i fremtiden,
så er lige i dag bare en af de dage hvor tårerne løber og jeg stresser
lidt over at skulle til sang UDEN overhovedet at kunne tekst, melodi og
frygter at skulle stå midt der på scenen og bryde hulkende sammen.
Så jeg har skrevet til Gitte og meldt afbud – har dog en lille lyst til at komme,
for måske det kunne være anderledes…
Uhhh – nu ringer Gitte…. Er tilbage om lidt! -
Jeg tror jeg skal til sang! Det gav mening at få lov at krybe sammen i et
hjørne og tude hvis det var saådan det skulle være – men som hun sagde,
hvis jeg havde den mindste lyst – så skulle jeg komme – det kunne være
tingene ville blive anderledes end jeg frygtede – det kunne også være at de blev
ligesom jeg frygtede, men jeg skulle vide, at der var plads til det hele -
alle tanker, følelser og mig hvis jeg havde mod og lyst til at være med! Hmm…
Det gav mening i hver en celle i mig, at gribe chancen for bare at komme og
være MIG HELE VEJEN igennem!
Så den chance tager jeg!
Ser frem til en aften i sangens tegn og lader tiden vise hvad udfaldet bliver….
________________________________________________________________________________________________________________________
EFTER 8. GANG, marts
Hjemvendt efter en skøn aften med bla. sang, grin,
klappeleg og støtte.
Er helt høj, for det var en virkelig god aften -
endnu én, det er bare så fantastisk at mærke alles
entusiasme og energi. Gitte formår på bedste vis at
få alle til at være ligesom de er og give det, der er.
Vi sang og grinede, og sang lidt mere sammen.
Vi sang ‘DU ER’ for fuld hals igen og igen SAMMEN,
og lige som vi alle troede, at nu skulle vi videre med den
kommende måneds øvelser og sang – ja, så tog vi aller mest fejl ;o) -
Sjovt som en stemning kan ændres på et sekund ‘bare’ fordi én (læs Gitte) siger,
at nu skal vi lige synge sangen igen, solo og ikke mindst, så i mikrofon…
Sikke stille vi allle blev…
MEN vi tog udfordringen op én efter én, og det var bare så FEDT,
at gøre det! At stå der og synge i mikrofonen med klaveret og kyndige
Gitte bag os hver og en!
Det lige at satse lidt mere og turde at tage PLADSEN -
lettere angstprovokerende men samtidig så fedt at mærke modet
og smilet komme frem ;o)
Den gode stemning og opbakning der er blandt os alle, er helt
unik og jeg ville ønske for alle, at de ville gøre dem selv den tjeneste,
lige at satse lidt mere i hverdagen! Det giver i hvert fald mening for mig -
og jeg er så glad for at jeg fandt modet frem, også i dag -
tog herind og sang igennem for mig selv, til mig selv og alle de
andre modige sangere.
Den kommende måned bliver en helt anderledes udfordring… OPERA!!!
Mon ikke også det bliver spændende at være min nabo?
Overbo og underbo for den sags skyld…
Jeg ser frem til endnu en udfordring og glæder mig til atter at se alle igen til maj.

INDEN 8. GANG, marts
Sikke en måned, synes på én måde at den har været
virkelig lang og samtidig føles det som i sidste uge, vi stod i fælles flok
og trænede månedens øvelser og sang månedens sang.
Gik egentligt hjem med en god følelse og glædede mig til
også denne måneds udfordringer men som det er med alt,
så ændrer ting sig hele tiden…
Og lige præcis denne sang var af virkelig stor betydning for mig -
og blev derfor også en virkelig stor udfordring, for den ville ikke ud!!
Jeg kunne ikke synge den!
Havde planlagt at jeg skulle synge denne sang i kirken ved mit bryllup,
men pludselig var brylluppet ikke længere en realitet inde i mit hoved
og sangen fik ligeså stille alverdens frustrerede følelser frem i mig….
Hmm… What to do…?!
Den ene uge tog den anden og jeg øvede ikke sangen, den ville ikke ud!
Jeg ville i hvert fald ikke forholde mig til den!
SÅ jeg undveg, lige indtil nu… I dag besluttede jeg mig for at jeg
SKULLE øve den, for kender jo Gitte godt nok til at vide, at lige netop
denne sang nok skulle ende ud i en solosang, så jeg ville øve den…
Jeg gik i tænkeboks og som sendt fra himlen kom svaret;
DU SYNGER DEN TIL DIG SELV!
Ja, det giver god mening!
Og jeg har øvet hele vejen herind i bilen og det føles godt -
det føles rigtigt nu – ENDELIG! ;o)
Ser frem til endnu en aften i selskab med skønne mennesker og deres dejlige stemmer.’

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––
EFTER 7.GANG, februar 2011
Atter hjemvendt efter en skøn aften i dejligt selskab med Gitte & co.
Det blev en aften med leg, sang, stemmer, krop, grin, inspiration,
mildhed og nærvær.
En aften hvor vi kom endnu tættere på hinanden,
os selv og vore stemmer.
Det er så fedt at mærke synergien på scenen, når alle kommer med SIG og
giver den gas, giver det bare så meget godt til hver enkelt.
Det var sjovt at lege og se hvad vi hver især har af ideer og ikke mindst mod
til at lukke os selv ud i lyset MENS andre ser på.
Det føles dog fedt at udfordre sig selv på denne måde -
og tage den plads der er MIN!
Og samtidig være fuldt tilstede hos de andre, når de andre indtager DERES!
Gitte formår som den bedste rådgiver at gøre alt det nye, det ukendte og
anderledes til en leg.
Hun er yderst kompetent til at ‘holde’ os i hånden når vi tager endnu et nyt skridt,
at guide os, så vi finder frem til lige præcis vores egen lyd og mere og mere af den!
Det giver mod og lyst til at gøre mere, for bliver jo ‘fodret’ med -
“hellere gøre mere end slet ikke at gøre noget”! Det giiver god mening for mig i hvert fald!
Dagens skønne forårs sang blev sunget, u’et, a’et, o’et – om og om igen -
med blidhed og ro, det føltes nærmest som balsam for sjælen bare at give
lov til at være nærværende med lige netop den lyd, der føltes rigtig for mig.
Så en skøn skøn aften med en god ro og varm følelse i kroppen.
TAK til alle for at turde! Det er så fantastisk at flytte mig i jeres selskab!
Ser frem til næste gang og glæder mig til at øve månedens sang og stemmer.
Vil begynde med endnu en aften i sangens og Gittes selskab i morgen til
forårs sang – vil håbe det lykkes os alle at synge foråret ind og takke af til
vinteren for denne gang.

INDEN 7. GANG, februar 2011
Endelig kom dagen hvor vi skal mødes til sang og stemmetræning,
jeg synes tiden har været ubeskriveligt lang siden sidst -
men der er sket SÅ mange ting i mit liv, at det på den anden side føles som
var det i sidste uge.
I december valgte jeg at fatte alt mit mod og gøre op med mit
fremtidige arbejdsliv, så lagde min opsigelse på fødegangen for at
starte år 2011 på en frisk – med andre øjne og en ny energi.
Det gjorde januar til, en på mange måder udfordrende måned,
i det jeg skulle sige farvel til livet som jordemoder og offentligt ansat,
til kollegerne der, de trygge rammer og hverdagens rutiner -
for at springe ud i en anden verden hvor alt er ukendt, utrygt og ja – NYT.
Det har været (og er fortsat) en vild men spændende tid med mange forandringer -
og i al dette nye, i det gamle, i frygten og spændingen – følesernes dans,
blev det svært at finde overskuddet til at få trænet til i aften…
Så det har været minimal træning af disse øvelser men sangen sidder fast og
har derimod fundet ro og glæde ved at træne med Gitte, og
hendes katapult-makker Anja, hjemme i stuen foran pc’en med deres
fantastisk berigende KATAPULT UPDATE programmer.
Det giver mig lige præcis det jeg ønsker at få; ro og nærvær -
tilstedevær i krop og tanke – og det har været tiltrængt og virkelig givende
i hele den proces jeg har været i siden nytår.
Kan varmt anbefale KATAPULT UPDATE til alle – det føles nemlig som om Gitte og
Anja er hjemme i stuen og guider dig trygt igennem alle øvelserne.
Trods manglende specifik træning, ser jeg dog enormt meget frem til
aftenens sang og samvær, for ved at lige meget hvor utrænet eller mangel på
overskud jeg har når jeg kommer, så er det så givende at være tilstede, og jeg ved,
at jeg kommer til at gå hjem med ny energi og en dejlig følelse indeni.
Missede jo desværre sidste måneds træning, da jeg blev ‘moster’ til min gode
venindes barn den pågældende dag, men der var mere behov for mig hos
mit ‘moster-barn’ og hendes mor, og det var det helt rette valg den dag -
og har jo heldigvis alt materialet tilgængeligt, så jeg kan øve alt det jeg vil
fra tidligere når jeg ønsker det.
Denne måned har, som du nok fornemmer, været rigtig meget i ‘kroppens tegn’ -
har brugt mange af de kropslige-øvelser vi havde tidligere i forløbet og
det er jo fantastisk, at mærke hvad det er jeg har brug for af træning,
for at komme videre på min sang- og stemme trænings-vej!
Glæder mig super meget til en aften med Gitte & co.
Det er inspirerende og givende at være i alles energi og
se hvor meget hver enkelt flytter sig!
____________________________________________________________________________________________________________________________________________

EFTER 5.GANG, december 2010
Vel hjemme, sprængfuld af energi efter en forrygende aften i det
skønneste selskab med Gitte og de andre modige sangere.
Det har været en vittig og virkeligt givende aften med højt humør,
massiv volumen samt julesange i de mest anderledes og udfordrende udgaver.
En aften med en masse MOD på de bonede brædder men med en
masse hjertelig opbakning.
Som sagt gruede jeg lidt for denne aften, idet jeg ikke har øvet mig
som jeg først havde tiltænkt.
Jeg ville gerne men noget inden i mig kunne ikke!
Jeg var stille, ramt og rørt efter sidste gang og skulle jo gå hjem og
øve mig i at give slip… Og havde ikke lige indstillet mig på i hvilken form,
det ville komme til mig…
Jeg har virkelig været overvældet/forundret over, hvor svært det til at
starte med, var at acceptere, at jeg på ingen måde kunne tvinge
kroppen til noget gennem alverdens teknikker og mekanik,
men at jeg måtte udvise tålmod og overgivelse for at få oparbejdet
tilliden til processen, og til at lykkes.
I aften har været et virkelig fantastisk eksempel på, at man med
accept og tillid kommer virkelig langt!
Det var den mest forløsende aften og en virkelig skøn følelse, at gå hjem med.
De første 4 måneders træning og indsigter har givet mig en masse
og giver så mange gode idéer til, hvordan jeg stille og roligt kan arbejde
videre til næste gang og gennem hele forløbet. Så en skøn skøn aften.

Tak til alle I andre modige sangere for opmuntring, smil og støtte og
ligeså til Gitte for at være der, spot-on, i alt hvad vi gør.
Hun ser og hører alt og hjælper på aller bedste og støttende vis.
Det er en vidunderlig rejse! Glædelig jul og rigtig godt nytår,
ser frem til et syngende 2011 ;o)

INDEN 5.GANG, december 2010
Sikke dog de 2 uger er gået hurtigt. Sjovt så lang en måned kan føles nogle gange,
og andre gange føles tiden som om den har vinger på.
Det har været en anderledes tid for mig denne gang.
Jeg har ikke kunnet finde roen inden i mig selv til at øve ret meget.
Den første uge var jeg helt stille (bortset lige fra tanke-mylderet)…
Jeg kunne simpelthen ikke træne, hvilket nok gik rigtig meget i hånd med
at jeg skulle øve mig i, at give slip på kontrollen og lade min stemme vokse og bare være.
Men det var lettere sagt end gjort – for til at starte med føltes det som om,
at jeg istedet for at give slip, bare smed det hele på jorden og jeg tænkte meget over det!
Havde lidt dømt mig selv ude og havde lidt svært ved at stole på processen
og være i den. -
Jeg mener, hvordan lærer jeg det nogensinde alt det her, hvis ikke jeg øver??
Og sådan gik den førtse uge med for og imod. Derefter besluttede jeg mig
for at acceptere, at det bare var sådan det måtte være – gav slip og så blev det
hele meget nemmere. Så i denne uge har jeg øvet alle stemmerne nogle gange
og det har føltes OK i kroppen, bare at være med det der var.
Men er noget spændt på aftenens udfordringer, men må bare være med det
der er og lade det stråle og acceptere at det kommer.
Jeg glæder mig til at se og høre alle de andre og følge deres proces.
Ser frem til julehygge og -sang i trygt og godt guidet selskab med Gitte & co.
Sådan var mine uger og jeg har nok været meget ramt, rørt, bange og stædig ;o)
Men villigheden sejrede trods alt – og smiler over min rejse ;o)
______________________________________________________________________________________________________________________________

EFTER 4. GANG, november 2010
Vel hjemme efter en dejlig og udfordrende aften med Gitte og de andre.
Det er vildt hvor meget det rykker, at være afsted – at blive konfronteret,
udfordret, set og hørt på alle planer.
Vi har øvet al verdens lyde, arter og tilgange og det har været
interessant og sjovt! Det er vildt hvor forskellige vi alle er.
Nogle synes noget er svært, andre synes andet er svært og
Gitte guider os hver især på fornemmeste vis trygt igennem hver og én.
Hun giver et lille fif til en korrigering og med en lille ændring lyder
sangen helt anderledes og meget mere passende til den enkelte.
Det er så fantastisk så dygtig Gitte er til at guide os alle – og møde os
lige der hvor vi hver især er – og har de største udfordringer!
For hvor grænseskridende det kan være for hver af os at stille os op foran
de andre og synge solo, så er det helt vildt givende og trygt at være
i det forum, vi sammen har skabt! Rammerne er til gråd, latter, smil og forståelse.
Stemmens sprog og veje er uransagelige – jeg er forundret og betaget af
alle de lyde, aspekter og muligheder der ligger for vores fødder – hvis vi vil ;o)
Ser frem til at se alle igen om 2 uger, dejligt det kun er en lille ‘måned’ denne gang!

INDEN 4.GANG, november 2010
Så oprandt endnu en mandag og det er ved at være tid til aftenens sang
og stemmetræning. Det bliver spændende hvad denne aften byder på af
indfald og træning til næste mdr.
For sikken en måned den forgangne…
Jeg synes den har været utroligt lang og at det er længe siden, at
vi sidst sad i salen i en rundkreds og savlede… Og det har da været nogle
helt anderledes øvelser at udføre, meget kropsligt og ja… anderledes!
Massage af diverse små og store muskler mulige og umilige steder i
mund, hals, nakke m.m. – men også en måned med øvelser, der er til at
gå til på en helt anden måde!
En ting der har fungeret rigtig godt for mig, har været at starte med at
varme kroppen og stemmen godt op med hjælp fra Gitte og Anja’s KATAPULT UPDATE.
Så er kroppen og stemmen igang og varm og det har givet god mulighed for knapt
så ubehagelige stræk og masser af god energi, at synge med!
Månedens sang var af en noget anden kaliber end de forgange, dejlig jazzet
og knapt så anstrengende for stemmen, dejligt! – Måske det hjælper med øvelserne…??
Så længe man bare ikke sluger øve-’proppen’. Det må aftenen afgøre.
Glæder mig til at se de andre sang-glade mennesker, for synes som sagt
denne måned føles som en evighed – måske fordi jeg har været på ferie og
det derfor føles som om, der er sket meget i mit liv -
men nok mest fordi det bare er så dejligt at synge og træne i trygt og godt
selskab med Gitte og de andre, så jeg bare vil have mere af det?!
_____________________________________________________________________________________________________________________

EFTER 3.GANG, oktober 2010
Et par ord efter mandagens træning skal lyde. Vi havde endnu en super god aften, fuld af nærvær og støtte.
Støtte på alle måder, støtte til de stædige ribben, støtte til hinanden – så støtte til både krop og sjæl!
Det er fantastisk at mærke den gensidige respekt og empati, der er i rummet, når vi træner.
Vi kommer hver især med hver vores baggrund og dermed baggage men lige meget hvor lidt vi egentligt kender hinanden, så får Gitte sat nogle ufatteligt trygge og rare rammer, for at vi hver især kan stråle og skråle med det vi har, det vi oparbejder og rykker med fra gang til gang.

Nogle var halvsløje, andre syntes ikke at de havde øvet alt det de ville, nogle følte at de nok skulle være blevet væk og én kom i sidste minut halsende fra lufthavnen for at være med – men vi var der alle og fik skabt en helt igennem dejlig aften.
Vi havde alle haft vores udfordringer med månedens sang, for det der med luften, det er en sjov en at knække.
Vi øvede og øvede og hjalp hinanden med fysisk støtte samt mental opmuntring så fornemmelsen i kroppen blev mere bevidst.
Efter at have sunget fødseldagssang for Kirsten og smagt hendes lækre kage, var det tid til at lære denne måneds øvelser, som er af en anden karakter end dem fra den forgangne. Denne måned står på smidighed i kroppen, så stræk og massage af små som store mere eller mindre synlige og smidige muskler.
Afslutningsvis sang vi for hinanden i mindre grupper de sange vi hver især havde fundet og øvet hjemme.
Endnu engang er det fedt at mærke den opmuntring og støtte vi giver hinanden når vi står foran hinanden én og én.

Det giver mod og blod på tanden med sådan en opbakning og god feedback ;o)
Nu vil jeg igang med at smidiggøre mine stive muskler og led, ser frem til at mærke ændringerne i krop og sind’

INDEN 3.GANG, oktober 2010
Så blev det atter mandag og tid til at mødes til sang og stemmetræning.
Sikken en måned… Jeg var super forkølet og havde ondt i halsen i de første 2 uger og det var svært at få øvet ordentligt. Eller så meget som jeg gerne ville, da det var svært både at få luft ind og have energien til at holde den inde i længere tid men har øvet det jeg kunne, havde energi til og håber det har båret bare lidt frugt.
Månedens sang – Calling you, har været noget af en prøvelse – ikke at huske teksten men at ‘holde vejret’ længe nok til at teksten sluttede, for umiddelbart skulle tektsten have været noget kortere hvis det skulle passe til mine stive, stædige og usmidige ribben – som under tiden har været rigtig svære at holde af og have tålmodighed med, men jeg er sikker på at det kommer… Giv tid – og ja, øvelse gør mester – det er jo ting man har hørt gennem tiden og som man ved passer, men hold da op – det tester i hvert fald mit tålmodigheds-gen ganske godt ;o)
Må tilkendegive at det er meget nemmere at have tålmodighed med alle andre end lige mig selv, så det må være øvelsen til næste måned.
For at det ikke skal være løgn har jeg atter fået ondt i halsen og snue, så det er helt perfekt – NOT!
Som Gitte sagde førtse gang vi mødtes, forandringsprocesser kan være svære for kroppen at acceptere og den vil opføre sig som den er syg, så I bliver hjemme… Ja tak, men forhåbentlig ikke hver gang, for så bliver det da et spændende og endnu mere udfordrende år. Jeg trodser kroppen og ser frem til aftenens træning i skønt selskab med alle de andre.

__________________________________________________________________________________________________________________

EFTER 2.GANG
‘Så gik endnu en aften i selskab med fantastisk dygtige og smilende Gitte og alle de andre glade og modige ny-sangere.
Det var helt igennem vidunderligt, at mærke den energi og entusiasme vi alle kom og deltog med.
Det smitter jo af på det hele, at alle bare kommer med sig selv, sin stemme, højt gå-på-mod og positiv energi. Hele scenen emmede af højt humør og goodwill til og fra alle.
Vi fik trænet div. muskelgrupper igen – fra tunge til tå og skønt bare at være og deltage med ligesindede.
Mange troppede op i gevaldig god tid, hvilket gav os god mulighed for at snakke lidt på kryds og på tværs inden aftenens træning.
En super givende træning, der bestyrkede alle de ting vi hver især havde fået øvet os på hjemme og med en masse nye input, øvelser, en ny sang og lidt forskellige hjemme opgaver til næste gang vi mødes.
Vi fik også sunget månedens sang ‘Every breath you take’, hvor vi hver især fik et vers/passage at synge.
Ikke frivilligt valgt men bare tilfældigt alt efter hvor i cirklen vi lige stod ;o) – Og lidt nemesis er der vel over, at frygte de høje toner – for så at ende med lige præcis den passage, der er helt oppe i den ganske høje ende af scala’en… Men med god opbakning fra alle de andre på scenen kom jeg også gennem den – nogle strofer med lyd andre uden – til trods for at jeg hele vejen bevægede læberne… -
Men måske de kommer frem en dag – altså tonerne med lyd, efter mange måneders træning – det tror jeg på ;o)
Dog dejligt at mærke alles opbakning og engagement til hinanden, hver og én.
Glæder mig til denne måneds træning af støttefunktionen. Den forgangne måned fik vi ved vejrtrækningens hjælp god kontakt til kroppen og fik fyldt maverne godt op med luft, nu er vi så kommet til at skulle lære at benytte al den luft – for det er jo en ganske anden side af sagen.
Så jeg vil puste videre og træne at holde styr på det dersens mellemgulv eller diaphragma – kært barn har mange navne!
Glæder mig også til at øve mere med min træningsmakker. Vi fandt ud af i denne måned at det at mødes og synge og træne sammen, er noget vi skal gøre mere af, så det bliver fedt, at komme videre med det også! Nu vil jeg pleje min forkølelse og trætte hals, så der atter er både stemme og luft til at øve videre, til trods for den energi-boost’er jeg fik i aftes ;o)

INDEN 2.GANG, september 2010:
‘Nu nærmer tiden sig med hastige skridt til endnu en aften med sang- og stemmetræning i dejligt selskab.
Er spændt på hvad denne måneds hjemmetræning har båret med sig af gode ting ;o)
Det har været en god måned med diverse udfordringer.
For én ting er at ville noget helt vildt meget, én helt anden ting er, at gøre det igen og igen, således at man bliver tryg ved det og har fået skabt sig en ny vane i hverdagen… Der har været mange øvelser at komme igang med og nogle er også blevet en del af min daglige rutine, andre har ikke helt fået den opmærksomhed som de kunne have fået, hvis jeg havde taget den fornødne tid til dem. Jeg nyder dog det, jeg har nået og arbejder fremadrettet på at få integreret flere rutiner.
Nogle billister på de danske veje må dog have fået stof til eftertanke, eller et lille smil på læben ved mødet med mig – for det er nu de færreste (i hvert fald af dem jeg har mødt) der sidder med et sugerør i munden og træner vejrtrækning ;o)
Men bilen har været et rigtig godt træningssted for mig, da jeg jo alligevel skal sidde der til og fra arbejde og div andre gøremål og har min. en god halv time bag rattet, tja, så kan den tid jo meget vel være didikeret til ‘hjemme-arbejde’ med div træningsøvelser.
Der er dog øvelser der ikke er mulige og for den sags skyld ej heller ansvarlige at foretage i en bil, men det er fantastisk spændende at opdage hvad nogle af disse strækøvelser gør ved kroppen – jeg som ellers synes at være i nogenlunde form, har fundet adskillige muskelgrupper, der ikke var lige så smidige som de kunne være! – Så rigtigt forløsende at løsne op i kroppen ved hjælp af vejrtrækningen her, også.
Det har også været underholdende at øve månedens sang, for hold da op – den kræver luft – og den luft kunne jeg rigtig godt tænke mig at have – men har den bestemt ikke endnu – men har tillid til at gennem flittig træning, ja så kommer den. -
Det lyder meget fint, at have tillid til det – men lige i nuet når jeg øver, så er tilgivelsen og tilliden ikke helt så stor. -
For pokker hvor er det belastende ikke lige at ramme tonen – og da slet ikke de høje, hver gang – eller bare hveranden gang, eller at kunne huske teksten selvom jeg har sunget den 100 gange og nogle gange 30 gange i træk…
Jeg finder dog tålmodigheden frem efterfølgende og forsøger at rose mig selv for de ting jeg gør, istedet for at slå mig selv oven i hovedet med de ting, jeg ikke kan/gør/når.
Jeg vil så gerne have at det er perfekt, men omvendt så ville jeg jo ikke være her for at lære nyt – nogle siger, at man skal kravle før at man kan gå – og ja, nogle gange så går det hurtigst med at kravle, så længe det er det man er bedst til lige nu, bare man øver sig i at gå lidt ind imellem også ;o)
Det var alt for nu – ser frem til en spændende aften med rare mennesker og forsøger at huske på, at vi alle er i samme båd. – Så selvom det at synge er skønt når vi er sammen, så er det også lidt vildt at gøre det alene foran de andre – men mon ikke de har det på samme måde?!’

____________________________________________________________________________________________________

EFTER 1.GANG
“Netop hjemvendt fra første omgang sang og stemmetræning -
and what a night…
Det var på alle måder en sjov, lattermild, nærværende,
vedkommende, inspirerende, underholdende, grænse-pirrende og
fed aften i selskab med en masse nye, spændende mennesker,
som jeg ser frem til, at lære meget bedre at kende.
Til trods for at alle har sunget solo, pustet, a’et og st’et med hoved
(og andre legemsdele) såvel op som ned, sidder jeg med den
dejligste følelse i maven af ro men også ‘Giv mig mere af det’.
For lige meget hvor grænsepirrende det kan være, at udfolde sig foran
og med andre, så er det et eller andet sted også helt vildt fedt,
at flytte sig lidt hele tiden.
Rummet er til det og når det ‘kribler’ aller mest i maven,
husker jeg mig selv på, at det nok kribler hos os alle -
det gør det ligesom lidt nemmere, når det føles lidt svært/angstprovokerende/nyt.
Jeg glæder mig til denne måneds træning – og til at holde mig
selv oppe på hvad der er det vigtigste lige netop nu!
Og dette også sammen med min træningsmakker,
for så om en lille måneds tid, at høste som jeg har sået.’

INDEN 1. GANG, august 2010
‘Sidder her med små glade sommerfugle i maven ved tanken om
opstart på det 1 års sang og stemmetræningsforløb, jeg påbegynder i aften.
Jeg har længe villet gøre noget godt for min stemme -
og derved for mig selv, men har ikke helt haft tiden (læs modet) til at kaste mig ud i det.
Men nu er det nu – og jeg glæder mig.
Jeg er sikker på, at det kommer til at få stor indflydelse på en hel
masse andet i mit liv end ‘bare’ min stemme, hvad kan jeg jo kun spå om -
så det lader jeg fremtiden vise.
Glæder mig til at møde nye mennesker, udfordringer og nyde at
bruge min stemme og lyd på andre måder end ellers.
Alt dette i selskab med Gitte, der med sin indsigt, glade væsen og
enorme kompetencer med sang, stemmer såvel som mennesker, gør det behageligt at gå nye veje.’